Sognefogedgråden

Sognefogedgråden

Bliv medlem med fordele

Dit medlemsskab kan gøre en verden til forskel

Vi er en museumsgård kun drevet af frivillige, som hvert år får støtte til driften (el, vand og forsikringer) af Frederikshavn kommune gennem puljen om kulturarv.

Vi driver dette unikke museum inde midt mellem parcelhuse og industri, og som mange gamle bygninger kræver det løbende vedligeholdelse.

Vores indtægter kommer, udover kommunen, fra entré og medlemskab i Venneforeningen og vi er glade for der er flere og flere som får øjnene op for vores lille museum.

Vi er det eneste museum i byen, som viser hverdagslivet i gamle dage på en levende måde - derfor vil vi så gerne bevare den gamle Sognefogedgård i dette oprindelige miljø.

Medlemskab af sognefogedgårdens Venner

Du kan støtte foreningen ved at blive medlem af Sognefogedgårdens Venner.

Medlemskab giver fri adgang til museet i hele åbningstiden samt rabat på udvalgte arrangementer.

Medlemsskabet er et kontingent til støtte for foreningens arbejde.

Enkelt pers. 150 kr. / året

Par 200 kr. / året

Foreninger / virksomheder 550 kr. / året inkl. en dag på gården for ansatte med foredrag, eller et foredrag på virksomheden.

Kontakt os for indmeldelse.

​GAMLE TING

Har du nogle gamle ting som du tror kunne have interesse for gården, er du velkommen til at komme forbi eller kontakte os for nærmere aftale.

Vi mangle især gamle gryder til det gamle brændekomfur. Gryderne skal være i så fin stand, at de kan bruges til madlavning. Andre ting som man brugte i husholdningen er også i vores interesse.

Derudover gammelt værktøj, landbrugsting mv. kan vi også bruge.

Kontakt

Husholdningsting/dagligdagsting

Anette Jørgensen, mobil 60 19 04 89

Gammelt værktøj/landbrugsting

Poul Rughaven, mobil 40 43 08 11

Aktiviteter

Vi afholder løbende:

- foredrag

- arrangementer

- undervisningsforløb

- rundvisninger

- særudstillinger

Ønsker du at støtte foreningens arbejde, kan det ske via: ​

Bank

Sparekassen Danmark

Reg. 9070 Konto: 1632817297

MobilePay

44 793 Sognefogedgårdens Venner

CVR - 34757976

Støtten går til foreningens almindelige arbejde

Der kan ikke ydes støtte til specifikke formål.

Tilladelse til indsamling

Sognefogedgårdens venner

c/o Anette Jørgensen

Odensegade 7

9900 Frederikshavn

I får tilladelse til at foretage en indsamling

Kære Sognefogedgårdens venner.

Dato

22. juli 2026

Kontor: Indsamling og Fonde

Sagsbeh.: Mathias Greve

Sagsnr.:

26-700-11337

Vi har den 19. juli 2026 modtaget jeres ansøgning om at få tilladelse til, at Sognefogedgårdens venner

kan samle ind.

I får tilladelse til at samle ind fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2026.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger om tilladelse til indsamling skal indsendes til Indsamlingsnævnet, inden indsamlingen startes. Hvis I starter en indsamling uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet,

kan I risikere en bøde for overtrædelse af indsamlingslovens § 3, stk. 1. Dette følger af indsamlings

lovens § 16, stk. 1.

I skal ved fremtidige ansøgninger være opmærksom på, at I ikke må starte indsamlingen, før Indsamlingsnævnet har givet en tilladelse. Det kan tage op til 14 dage for nævnet at behandle en ansøgning

om tilladelse til at samle ind.

Hvad må I samle ind til?

Indsamlingen skal bruges til aktiviteter på den gamle museumsgård, samt til driften og vedligeholdelse.

Hvordan må I samle ind?

Tilladelsen dækker indsamling via ----

-events

-hjemmeside/donationsmodul (www.sognefogedgården.dk)

-online indsamlingsplatform

-sociale medier (Facebook, Instagram)

-salg/auktion

-merchandise

-postomdeling/flyers/avis

-SMS/mail

-radio/TV

-indsamlingsbøtter (CVR: 34757976)

Hvordan må du modtage donationer?

De indsamlede midler modtages kontooverførsel (reg.nr.: 9070 kontonr.: 1647780527) eller kontant.

Angående MobilePay

I har oplyst, at I ønsker at anvende MobilePay til jeres indsamling. I ansøgningens punkt 3 har I oplyst

et nummer, men i punkt 6 har i oplyst, at der endnu ikke er oprettet MobilePay til indsamlingen. Vi

har derfor forstået, at det angivne nummer i punkt 3 ikke vedrører jeres indsamling. For at tilføje og

bruge mobile betalingsløsninger til at samle ind skal I sende mobilnummeret eller nummeret på mobilepayboksen til os, når det er oprettet. Det er numre, der fremgår af indsamlingstilladelsen eller

senere tillæg til tilladelsen, der må benyttes til indsamlingen. Hvis det i punkt 3 angivne MobilePay

nummer faktisk er oprettet til brug for indsamlingen, bedes I blot anmode om at få det tilføjet i et

tillæg til tilladelsen.

Det indsamlede beløb skal sættes ind på en konto i et pengeinstitut. Kontoen skal være oprettet til

brug for indsamlingen, og må kun bruges til indsamlingen. Det fremgår af indsamlingsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.

I må derfor ikke indsætte de indsamlede beløb på en anden konto. I må heller ikke sætte penge ind på

kontoen, hvis de ikke stammer fra indsamlingen.

Vi gør jer opmærksom på, at overtrædelse af bestemmelsen i § 6, kan straffes med bøde.

Indsamlingsområde

Landsdækkende. Det betyder, at I kan samle ind i hele Danmark.

I skal lave et regnskab

I skal føre regnskab over indsamlingen. Regnskabet skal sendes til Indsamlingsnævnet senest den

30. juni 2027. I kan læse mere om reglerne for regnskab nedenfor i bilag 1.2

Særligt om indsamlingsbøtter

Jeres indsamling sker b.la. ved brug af indsamlingsbøtter. I skal derfor være opmærksom på, at ind

samlingsbøtterne skal overholde særlige regler. I kan finde reglerne på Indsamlingsnævnets hjemmeside (civilstyrelsen.dk). I skal oplyse os, hvor indsamlingsbøtterne står, og hvis I flytter dem. Det

fremgår af indsamlingsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det fremgår også af bestemmelsen, at hvis I sætter en indsamlingsbøtte ved en virksomhed, skal I

oplyse virksomhedens CVR-nummer. I finder Retningslinjer for indsamlingsbøtters indretning m.v.

i bilag 2 nederst i dette brev.

I må ikke overdrage jeres tilladelse til indsamling til andre

Vi gør jer opmærksom på, at I ikke må overdrage jeres tilladelse til andre. Hvis I ikke ønsker at samle

ind længere, skal I anmode Indsamlingsnævnet om en ændring af indsamlingsperioden.

Lovgrundlag

• Lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v.

• Bekendtgørelse nr. 160 af 26. februar 2020 om indsamling m.v.

Klagevejledning

I kan ikke klage over denne afgørelse til en administrativ myndighed. Det fremgår af indsamlingslovens § 9, stk. 4.

I har dog mulighed for at klage over Indsamlingsnævnets sagsbehandling til Folketingets Ombuds

mand. I har også mulighed for at lægge sag an ved domstolene, hvis I er uenige i denne afgørelse.

Med venlig hilsen

Mathias Greve

Bilag 1 – Hvad skal I som indsamler særligt være opmærksom på?

Indsamlingen skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik. I kan læse mere om retningslinjerne for god indsamlingsskik på Indsamlingsnævnets hjemmeside. Her kan I også finde oplysninger om andre regler, der gælder for indsamlinger.

I må kun indsamle til det formål, som I har fået tilladelse til I har fået tilladelse til at samle ind til et bestemt formål. Hvis I ønsker at samle ind til noget specifikt inden for dette formål, er der tale om en ny indsamling, og I skal derfor have en ny tilladelse. For eksempel hvis jeres indsamlingsformål er at samle ind til familiers julehjælp generelt, må I ikke opfordre til at give et bidrag til en specifik familie.

I må heller ikke give bidragsyderen mulighed for at vælge (”øremærke”), hvad deres bidrag specifikt

skal bruges til. Dette vil kræve en særskilt tilladelse. Hvis I f.eks. har fået tilladelse til at samle ind til nødlidende dyr i Danmark, og I har projekter der vedrører, hunde, katte og køer, må bidragsyderen ikke kunne vælge, at deres bidrag skal gå specifikt til et af projekterne.

Hvordan må I bruge de indsamlede midler?

I må kun bruge de indsamlede midler til det formål, der står i jeres tilladelse. Er formålet umuligt

eller meget vanskeligt at opfylde, kan vi i særlige tilfælde give tilladelse til at bruge midlerne på noget

andet. I skal kontakte os for at få tilladelse, inden I bruger midlerne på andre formål.

Hvordan laver I et regnskab for indsamlingen?

I skal lave et regnskab, hvor alle indsamlingens indtægter og udgifter fremgår. Det skal stå udtrykkeligt i regnskabet, hvordan I har brugt indsamlingens overskud.

Hvis I har indsamlet et beløb på 50.000 kr. eller derunder, skal I bruge vores regnskabsblanket. I kan finde den på Indsamlingsnævnets hjemmeside om regnskabsaflæggelse (civilstyrelsen.dk).

Hvis I har indsamlet et beløb på over 50.000 kr., skal regnskabet revideres af en statsautoriseret eller

registreret revisor.

Regnskabet skal være skrevet på dansk eller engelsk.

De ansvarlige for indsamlingen skal underskrive regnskabet og en erklæring om, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med reglerne om indsamling. Hvis de ansvarlige er en forening mv., skal de tegningsberettigede for foreningen mv. skrive under. De tegningsberettigede er de personer, som kan indgå aftaler på vegne af organisationen.

Som en del af kontrollen med regnskabet kan Indsamlingsnævnet kræve yderligere dokumentation

for regnskabets enkelte poster.

Hvis I ikke har brugt alle de indsamlede midler på det tidspunkt, hvor I indsender jeres regnskab, skal

I lave en overskudserklæring. Overskudserklæringen skal I sende ind til os senest et år efter, at I har

indsendt regnskabet. Det skal fremgå af overskudserklæringen, hvad overskuddet er brugt til. I skal

sende en overskudserklæring hvert år, indtil hele overskuddet er brugt.

Hvis I har indsamlet over 50.000 kr., og derfor har fået jeres regnskab revideret af en statsautoriseret

eller registreret revisor, skal jeres overskudserklæring også revideres.

Reglerne om regnskabsaflæggelse og offentliggørelse af regnskaber m.v. findes i indsamlings-bekendtgørelsens § 8, § 11 og § 12.

I skal offentliggøre jeres regnskab

Hvis I har en hjemmeside, skal regnskabet offentliggøres her. Regnskabet bliver også offentliggjort

på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Bilag 2 – Retningslinjer (vilkår) for indsamlingsbøtters indretning m.v., jf. bekendtgørelse om

indsamling m.v., § 5.

1. Ved indsamlinger der foretages ved hjælp af indsamlingsbøtter, skal indsamlingsbøtterne

være fremstillet af metal, formstøbt materiale eller lignende på en sådan måde, at de er plomberede, og i øvrigt indrettet på en sådan måde, at pengene ikke kan rystes ud.

2. Ved opstilling af indsamlingsbøtter skal indsamlingsbøtter anbringes sådan, at de er faststående. Indsamlingsbøtterne skal samtidig anbringes så de ikke er til gene for de forbipasserende eller de erhvervsdrivende. Der må ikke rettes personlig henvendelse til forbipasserende, eller udleveres løbesedler og andet materiale i forbindelse med indsamling ved opstilling af indsamlingsbøtter.

3. Indsamlingsbøtter skal tømmes af mindst to personer i forening.

4. Indsamlingsnævnet kan fastsætte yderligere vilkår for indsamlinger ved hjælp af indsamlings

bøtter.

Revideret 1. juli 2023

OPSIGELSE AF FASTE DONATIONER

Donerer man et fast beløb til os, kan man opsige / stoppe denne donation ved enten at sende os en mail på museetsognefogedgaarden@gmail.com eller ved at stoppe betalingen i MobilePay appen alt efter hvilken løsning man bruger.

MUSEET SOGNEFOGEDGÅRDEN

MELLERGÅRDSVEJ 3, 9900 FREDERIKSHAVN - DANMARK CVR - 34757976