• Hjem
  • Skoletjeneste
  • Billedevæg
  • Støt gården
  • Bliv frivillig
  • Om os
  • Arrangementer, priser og åbningstider
  • Webshop
    • Salg
    • Bøger
    • Magneter
    • Frederikshavner Krudten
    • Fladstrand Sommerkage
    • Frederikshavner Tordenskjoldhatte
    • Festkagen
  • Opskrifter
  • Frivilligside

festkagen
fra
frederikshavn





Designet

af

Rebecca Lucero Kiis



festkagen fra frederikshavn





En kage der er nem at bage og tillige med glutenfri.

Kagen kan bruges til alle livets højdepunkter. Man kan tilpasse pynten efter årstiden, og det er ikke en kage der er tung og mættende men let og frisk



Bund



5 æggehvider

250 g sukker

50 g hakkede pistacienødder (saltede)

200 g hakkede mandler



Æggehviderne stivpiskes, imens man gradvis tilsætter sukkeret. Piskes til luftig marengs, der står i bløde toppe. Finhakkede mandler og pistacienødder vendes forsigtig ind i marengsen. Massen fordeles i en smurt bageform, og bages på nederste rille i ovnen - 175 grader i 30 min.

Den stilles til afkøling, imens den stadig er i bageformen. Bunden hæver op til kanten af formen i ovnen, men falder sammen når den er afkølet.



Vaniljeformage



5 plader husblas

1/2 dl kogende vand

2 tsk vaniljesukker

3 dl piskefløde

2 (pasteuriserede) æg

1 (pasteuriseret) æggeblomme

70 g sukker



Husblas lægges i blød i koldt vand, og piskefløden piskes til bløde toppe. De to æg, æggeblommen og sukkeret piskes til æggesnaps.

I en lille skål blandes vaniljesukkeret med 0,5 dl kogende vand. Den opblødte husblas tages op af det kolde vand, vandet klemmes ud af det, og det kommes i den lille skål med den varme vaniljesukker/vandblanding. Når det er opløst, og blandingen er fingervarm, kommes det i æggesnapsen. Herefter blandes æggesnapsen med det piskede flødeskum. Rør forsigtig, ikke piske luften ud.


Bunden tages ud af formen, og lægges på et fad. Så påsættes ringen af bageformen omkring kagebunden igen, så denne får en fast kant/ramme. Indersiden af bageformen beklædes med kagefolie, og så fordeles vaniljefromagen ovenpå bunden. Den stilles på køl i 2 timer. Herefter løsnes kagefolien fra kagen med en skarp kniv. Nu er kagen klar til at blive pyntet.


Kagen pyntes med revet mørk chokolade og årstidens friske bær. Her er der brugt hindbær, blåbær og ananaskirsebær. Som sidste finish er der sprayet spiseligt guldstøv på ananaskirsebærrene.



MUSEET SOGNEFOGEDGÅRDEN



MELLERGÅRDSVEJ 3, 9900 FREDERIKSHAVN - DANMARK
CVR - 34757976