Arrangementer
Priser og åbningstider

Næsten ubemærket ligger der mellem Mellergårdsvej, Randersgade og Hjørringvej resterne af to gemte og glemte landsbyer indenfor Frederikshavns gamle bygrænse. Siden Kommuneatlas som blev skrevet i slutningen af sidste årtusinde har bulldozere gjort lidt rigeligt indhug i de gamle huse. Landsbyerne blev ellers set som noget unikt, interessant og positivt i rækken industribyggeri og nyere villaer i byens udkant.

Allerede i 1880´erne kom de gamle gårde og huse til at leve en tilbagetrukket tilværelse fordi amtrådet anlagde den nye hovedvej - chausseen til Hjørring - der blandt andet kom til at afløse den gamle kirkesti mellem Fladstrand og Flade Kirke.

Gårdene i de to landsbyer lå nu som de vejbyer der kom til at ligge fast i middelalderen. Begge landsbyer, sammen med landsbyen Bækman hørte til herregården Knivholt, der oprindelig må have været en brydegård. Knivholt var i 1600-tallet ejet af slægten Arenfeldt, som også endte med at eje det meste af det der i dag er Frederikshavn samt en del mere.

Der fortælles også om et næsten glemt eksporteventyr, som tømreren Asger Olesen stod for, dengang han og hans virksomhed forsynede alle skoler på europæiske fastland med linealer, trekanter og pegepinde.

Vi går videre og hører om gården Abilgård, på hvis jord kirken blev rejst, som kom at give navn til et helt sogn. Lindegården hvis jord kom til at være udgangspunkt for en hel boligforening, og Gadensgaard, som blev købt af en af byen ældste og mest succesfulde virksomheder, for slet ikke at tale om Peter Munks gamle gård, der i dag er kendt som vores museumsgård - Sognefogedgården.